DANSK | ENGLISH | LATVIEŠU

Banebrydende og unik teststand

Banebrydende og unikt. Når man første gang træder ind i det nye testcenter for træk- og belastningstests, bliver man ganske overvældet af teststandens størrelse og konstruktionen. I et lokale på størrelse med et 7 etagers hus står en konstruktion med et meget stort arbejdsareal. Fire vældige hydraulikcylindre, der kan ekspanderes, sørger for belastningsmomentet. Selv meget store emner kan spændes op og afprøves, således at den aktuelle brugssituation simuleres bedst muligt.
 
Testcenteret er East Metal Nakskov’s nyeste investering og er bygget til at teste træk- og belastningsstyrken på konstruktioner, hvor sikkerheden og kvaliteten ikke er til diskussion. En sådan mekanisk test udføres i mange industrier, så som vindmølleindustrien, for kran og løftegrej, i fly- og bilindustrien, offshore og konstruktionsindustrien.
  
East Metal har et tæt samarbejde med den danske maskinindustri og de større og større maskiner (tænk bare på vindmøllernes stigende størrelse) kræver naturligvis, at stadigt større konstruktioner skal kunne testes tilstrækkeligt, før de idriftsættes. Derfor sætter East Metal også en milepæl for test-evnen, idet vi har mulighed for at teste emner med op til 1500 t (15.000 kN).
 
»Testcenteret giver samtidig mulighed for optimering af vindmølledele, kraner, løftegrej, transportudstyr, andre maskindele og bærende strukturer, da testresultater naturligvis kan bruges til at validere nye konstruktioners (eller komponenters) styrker« siger adm. dir. Bent Juul Larsen, der har fulgt projektet fra første dag.

Investeringen har været støttet af EU Strukturfond for Regionaludvikling 2007-2013, der medfinansierer etableringen af produktionen - herunder trækteststanden, da det bidrager til regionens udviklingspotentiale og styrker virksomhedens vækst og innovationsevne. Læs mere om EU's strukturfond her
 
Testcenteret er nu klar til ibrugtagning, efter byggeriet blev afsluttet i september og kalibreringen og indkøringsfasen er forløbet tilfredsstillende.
 
 

Tilmeld dig vores lejlighedsvise nyhedsbrev og få nyheder og opdateringer leveret til din indbakke. Og bare rolig, kan du afmelde det samme til enhver tid ved at klikke på "afmeld" feltet i den modtagne nyhedsbrev